Din web browser er forældet. Opdater din browser for mere sikkerhed og den bedste oplevelse på denne side.

Mæglerhus vokser markant på samarbejde med Vækstfonden North Finance havde sidste år en vækst på 400 pct. i kraft af især mæglerhusets partnerskab med Vækstfonden Venture.

North Ventures
Om North Ventures
18. Februar 2021

De seneste års kraftige vækst i markedet for alternative investeringer kombineret med et tæt samarbejde med den voksende statslige investeringsfond Vækstfonden, begynder for alvor at slå igennem for det københavnske mæglerhus North Finance.

Mæglerhusets netværk af investorer rejste i 2020 knap 250 mio. kr.
Ifølge managing partner Jacob Enevoldsen rammer North Finance i indeværende år mindst det dobbelte.

"Vi kigger ind i et voldsomt stigende marked for alternative investeringer herhjemme, og det vil ikke overraske mig, hvis værdien af vores transaktioner bliver endnu højere på baggrund af det niveau, vi holder lige nu," siger Jacob Enevoldsen.

Væksten skal bl.a. ses i lyset af en stor sag i den fynske robotvirksomhed Onrobot, der i starten af året har indledt en udvidelse af en investeringsrunde på mellem 60-75 mio. kr.

Runden ligger i forlængelse af en kapitalrejsning i virksomheden på 185 mio. kr. i december 2020, hvor North Finance' netværk i form af bl.a. business angels, 35 investorer i alt, bidrog med omkring 100 mio. kr., mens Vækstfonden og eksisterende investorer stillede med resten.

Samarbejde med Vækstfonden Venture

Fremgangen er ifølge Jacob Enevoldsen også drevet af et samarbejde med Vækstfonden Ventures, hvis rolle de seneste år, og især under coronapandemien, er vokset markant. Det har betydet, at den statslige milliardfond nu udgør omkring halvdelen af det danske venturemarked.

For mens Vækstfonden i 2019 fyldte ca. 20 pct. af ventureinvesteringerne i Danmark, medvirkede fonden i 2020 enten direkte eller gennem fonde i ca. 50 pct. af den venturekapital, der flød ud til danske virksomheder.

North Finance håndterer en stor del af den fundraising, som Vækstfonden gennemfører i sine porteføljevirksomheder. Mange af virksomhederne, der skal ud og rejse fra 10 mio. kr. og op til et par hundrede mio. kr., benytter North Finances ydelser som et alternativ til en IPO eller VC-runde.

Vi har fået etableret et godt samarbejde med Vækstfonden Ventures. Det er sket gradvist fra mindre opgaver til større og mere komplicerede sager.

JACOB ENEVOLDSEN, MANAGING PARTNER, NORTH FINANCE.

Vækstfonden Venture er statsfondens afdeling for direkte investeringer, som i partnerskab med private investorer investerer egenkapital i danske virksomheder med globale ambitioner. Porteføljen udgør i dag ca. 50 virksomheder.

"Vi har fået etableret et godt samarbejde med Vækstfonden Ventures. Det er sket gradvist fra mindre opgaver til større og mere komplicerede sager, og i øjeblikket udgør Vækstfonden en tredjedel af alle de opgaver, der kommer ind til os," siger Jacob Enevoldsen.

*Mæglerhuset har i dag over 15.000 danske investorer i sin database. Det er lige fra velhavere, familiekontorer, fonde til finansielle og industrielle investorer, der ifølge Jacob Enevoldsen løbende tilbydes højt kvalificerede og eftertragtede investeringscases, som distribueres ud til alle medlemmer, når der skal rejses kapital.

I 2020 har North Finance haft en tilgang på 1900 investorer i sin database.

Investerer selv

Mæglerhuset blev i sin tid stiftet af Jacob Enevoldsen og Alexander Bech.

Sidstnævnte er programmør og forretningsudvikler med en fortid i bl.a. Danske Bank, hvor han var med til at bygge deres innovationsafdeling MobileLife op fra bunden.

Jacob Enevoldsen har flere finanshuse i Schweiz på sit cv, hvor han bl.a. arbejdede med de nordiske markeder og distribution af alternative investeringsprodukter.

Kernen i North Finance' forretning er deres uafhængige digitale distributionsplatform og investordatabase, som understøttes af automatiserede corporate finance-drevne services.

Mæglerhuset investerer altid selv som en form for lead investor. Gennem North Ventures er selskabet medejer af ni virksomheder i dag, hvilket forventes at stige til 20-25 virksomheder inden udgangen af 2021.

"På den måde kan vi også stå inde for sager, vi vælger at sende ud til vores investorer," siger Jacob Enevoldsen.

Stor resultatvækst

North Finance lavede et beskedent resultat på 2,3 mio. kr. i 2019, men mæglerhuset vækstede omkring 400 pct. sidste år. For 2021 lyder forventningen på et resultat i størrelsesordenen 17-18 mio. kr.

"Det er udtryk for, at der er meget kapital til rådighed i markedet men også, at vi har effektiviseret vores forretning i takt med større og større opgaver," siger Jacob Enevoldsen.

Typisk modtager North Finance mellem 5-8 pct. i betaling, fee, af en transaktion, og mæglerhuset geninvesterer typisk halvdelen af sit fee i den pågældende virksomhed, der har rejst kapital.

Læs hele artiklen hos KapWatch

Flere artikler

    Ingen artikler fundet.

    Tilmeld dig vores netværk og få adgang til nøje udvalgte investeringsmuligheder

    • MapsPeople
    • AdvaLight
    • FaunaPhotonics
    • Injurymap
    • Scandinavian Film Funds
    • Zerion
    • MedTrace
    • Paralenz
    • KUBO
    • OnRobot
    • Resother Pharma
    • Tricent
    • CathVision
    • MagCath
    • GlycoSpot
    • ViaBill
    • MotilityCount
    • KUBO
    • Zerion
    • Scandinavian Film Funds
    • MagCath
    • GlycoSpot
    • ViaBill
    • MotilityCount
    • CathVision
    • Paralenz
    • Tricent
    • Injurymap
    • FaunaPhotonics
    • AdvaLight
    • MapsPeople
    • Resother Pharma
    • MedTrace
    • OnRobot