FIH-partner slutter sig til HR-platforms ejerkreds HR-platformen Leapeo, der står bag et virksomhedsvendt værktøj til bedre introduktion af nye medarbejdere, har rejst et millionbeløb og fået flere nye investorer ombord. Herunder partner hos den danske M&A-rådgiver.

Om Leapeo
15. Oktober 2021
København-baserede Leapeo har de seneste to år rejst et samlet beløb på otte mio. kr. over flere runder fra en række investorer.
Seneste runde, der blev lukket denne sommer, sikrede virksomheden 6,5 mio. kr.
Pengene kom bl.a. fra Ulrik Falk, partner i den danske M&A-rådgiver FIH Partners, Tune Hein, der i en årrække har arbejdet med startups, samt mæglerhuset North Finance og flere investorer, mæglerhuset hjalp Leapeo med at få kontakt til.