Nordjysk navigationskomet vil noteres på vækstbørs og lover vild vækst: “Vores ambition er at blive verdensledende” Børsnotering skal rejse 85 mio. kr. og hjælpe danske Mapspeople med at indtage tronen for indendørs navigationsløsninger
Om MapsPeople
28. April 2021
Det skal være slut med at lede længe efter bestemte butikker i storcentre, den rette gate i lufthavne og det rigtige mødelokale på arbejdspladsen.
Sådanne udfordringer forsøger danske Mapspeople i hvert fald at komme til livs. Nu vil selskabet rejse 85 mio. kr. gennem en børsnotering på Nasdaq First North, som skal hjælpe selskabet med at vinde kampen om det globale marked for indendørs navigationsløsninger. Det oplyser selskabet til Børsen.
For mens Google Maps siden 2005 har kortlagt jordkloden digitalt, så har Mapspeople udviklet en navigationsplatform, Mapsindoors, som bruges til at kortlægge de indendørs arealer, så rejsende i en lufthavn eksempelvis kan finde vej til bagagebåndet.