Din web browser er forældet. Opdater din browser for mere sikkerhed og den bedste oplevelse på denne side.

North Ventures vil investere endnu mere kapital i danske vækstvirksomheder og udvider derfor partnerkredsen North Ventures udvider partnerkredsen og byder velkommen til Mikkel Rørvig, der har været ansat i Nordea i 21 år, senest som direktør for Nordea Startup & Growth, som led i deres ambition om at gøre Danmark til centrum for ventureinvesteringer i Nordeuropa. Til gavn for investorer, virksomheder og Danmark.

North Ventures
Om North Ventures
29. August 2022

Billede:

Den 1. september tiltræder Mikkel Rørvig som partner og COO i North Ventures. Siden 2019 har North Ventures i samarbejde med dens investorer investeret over DKK 1 mia. i danske vækstvirksomheder. I 2021 havde virksomheden et resultat på DKK 40 mio. før skat. Mikkel Rørvig er hentet til virksomheden med ambitionerne om, at han i samarbejde med de eksisterende partnere skal sikre, at North Ventures bliver den foretrukne platform for ventureinvesteringer i danske vækstvirksomheder, og at Danmark kommer på verdenskortet som Nordeuropas centrum for ventureinvesteringer.

Trods sine blot 39 år har Mikkel Rørvig 21 år bag sig i Nordea, hvor han har beskæftiget sig med forretningsudvikling, ledelse, skalering og kultur. Han har blandt andet siddet med ansvaret for Nordeas investeringsprodukter i Norden og senest som direktør for Nordea Startup & Growth. Det er denne brede og mangeårige erfaring, som Mikkel ser frem til at bringe i spil i North Ventures. Mikkel forklarer, “muligheden hos North Ventures var simpelthen for god til at sige nej til, da Jacob, Alexander og jeg begyndte at tale sammen. Jeg er virkeligt imponeret over den forretning, de har bygget op. Samtidig ser jeg også, hvordan jeg kan være med til at vækste den og gøre os endnu mere synlige overfor investorer og vækstvirksomheder, hvilket jo ikke kun er til gavn for investorerne og virksomhederne, men også Danmark i form af arbejdspladser, innovation og ikke mindst fortællingen om, at danske vækstvirksomheder er en god investering- også hvis du er en international investor. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med arbejdet sammen med teamet”.

Hånden på kogepladen
North Ventures forretningsmodel består i at bringe de rigtige investorer sammen med sunde, eftertragtede vækstvirksomheder og dermed skabe et fundament, der giver et godt afkast til investorerne og samtidig er en investering i morgendagens markante, danske virksomheder. Men North Ventures er ikke blot bindeled. Virksomheden har selv hånden på kogepladen og investerer altid dens egen kapital på samme vilkår som investorerne i netværket.

Trods et turbulent marked går det rigtigt godt i North Ventures. Virksomheden forventer, at 2022 bliver mindst lige så godt som deres bedste år til dato (2021). Jacob Enevoldsen, Managing Partner i North Ventures, forklarer, “det turbulente marked, vi oplever lige nu,  indebærer alt andet lige, at investorerne er mere forsigtige, og at vækstvirksomhederne derfor har sværere ved at rejse kapital. Vores rolle som bindeled og medinvestor er derfor kun blevet vigtigere, hvilket også understøtter, hvorfor vi har travlt. Vi er derfor virkeligt glade for, at Mikkel kommer med ombord, så vi kan vækste vores egen virksomhed og dermed også hjælpe flere investorer og vækstvirksomheder. Til gavn for både investorer, virksomheder og Danmark”.

Om North Ventures
North Ventures blev lanceret i 2019 og udspringer af corporate finance huset North Finance, som blev etableret i 2016. Hvert år analyserer North Ventures over 500 vækstvirksomheder med målet om at investere i 15-20 virksomheder årligt. Til dato har North Ventures investeret i 27 solide, danske vækstvirksomheder.

Mere end 12.000 af Danmarks mest kapitalstærke investorer er medlem af North Ventures netværk og indtil nu har mere end 1.100 investorer investeret over DKK 1 mia. sammen med North Ventures. Virksomheden ledes og drives af Jacob Enevoldsen, Alexander Bech og fra 1. september også Mikkel Rørvig.

For yderligere spørgsmål
Mikkel Rørvig, Partner & COO  /  +45 61 22 68 94  /  mr@northventures.dk

Flere artikler

    Ingen artikler fundet.

    Tilmeld dig vores netværk og få adgang til nøje udvalgte investeringsmuligheder

    • Paralenz
    • MapsPeople
    • CathVision
    • MedTrace
    • KUBO
    • AdvaLight
    • Zerion
    • MotilityCount
    • MagCath
    • FaunaPhotonics
    • GlycoSpot
    • ViaBill
    • Tricent
    • Scandinavian Film Funds
    • Resother Pharma
    • OnRobot
    • Injurymap
    • MagCath
    • Tricent
    • KUBO
    • GlycoSpot
    • MotilityCount
    • AdvaLight
    • MedTrace
    • ViaBill
    • FaunaPhotonics
    • Scandinavian Film Funds
    • Paralenz
    • Resother Pharma
    • Injurymap
    • OnRobot
    • CathVision
    • Zerion
    • MapsPeople